Nyt læringsmateriale om mobning og trivsel

Læringsmaterialet tilbyder ledelse og fagpersonale i dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser viden og metoder til at arbejde med mobning og trivsel. Materialet bygger på den nyeste forskning om mobning og har særligt fokus på at forstå og analysere dynamikkerne i børne- og ungefællesskaberne og i undervisningsmiljøet.

Materialet giver viden om mekanismerne bag mobning, og hvordan ledelse og fagpersonale konkret kan arbejde med at forebygge og håndtere mobning i den lokale praksis. Materialet er modulopbygget og kan bruges til læringsforløb eller kompetenceløft af ledelse og fagpersonale, som klædes på til fleksibelt at planlægge, gennemføre og evaluere lokalt tilpassede indsatser for at forebygge og forhindre mobning.

Danske Professionshøjskoler har på initiativ fra Undervisningsministeriet udarbejdet materialet til at styrke ledelse og fagprofessionelles kompetencer til at arbejde med mobning i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser. 

Du finder materialet her på emu.